Bilsponsor

Banner

Sponsors

Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner

Fansite

Banner

Ambassador

Banner
Med Vidunderlivet sætter Kræftens Bekæmpelse fokus på forebyggelse af livmoderhalskræft. Hver tredje dag året rundt dør en kvinde af livmoderhalskræft i Danmark.

Maintenance



Home >> News >> Året der gik - Team Danmark
Danish(DK)English (United Kingdom)

Året der gik - Team Danmark

There are no translations available.

 

Team Danmarks direkør Michael Andersen har begået nedenstående nytårshilsen til idrætsDanmark. Hvilken hyldest til Jeanette:

Jeanette tog flere medaljer ved EM.

 

På årets sidste dag er det opløftende at kigge lidt tilbage på nogle af de mange gode oplevelser i 2011. Det er et stort privilegium for mig at følge de bedste danske atleter, ikke mindst når de konkurrerer på ”udebane” ved internationale mesterskaber. Det er altid svært at fremhæve nogle oplevelser frem for andre, men der er alligevel 3 oplevelser i 2011, som gjorde særligt indtryk på mig.

 

Kristianstad – 28. januar 2011

Danmark har gode traditioner med VM i herrehåndbold, når mesterskaberne afholdes i nabolandet Sverige. Jeg husker stadig de sort-hvide tv-transmissioner med legendariske Gunnar Nu Hansen ved mikrofonen fra VM-semifinalen i 1967, hvor målmanden Erik Holst efter sejren over Sovjetunionen løb rundt i hallen med et håndklæde svingende over hovedet. Efter 44 år var det igen blevet tid til, at de danske håndboldherrer viste spil i verdensklasse lige på den anden side af Øresund. Der var en helt fantastisk stemning blandt de mange danske tilskuere i Malmø Arena, både til de indledende kampe og ved kampene i mellemrunden. Det var derfor også med lidt bange anelser, at Danmarks semifinalekamp mod Spanien skulle spilles i Kristianstad Arena – i en ”lille, intim” hal med plads til mindre end 5.000 tilskuere. Men hvilken kamp af det danske hold og ikke mindst målmanden Niklas Landin og storskytten Mikkel Hansen. Et rigtig stærkt spansk hold blev ”sat helt til væg” med en overbevisende sejr på 28-24. De danske håndbold-drenge ville bare vinde dén kamp, og der var en helt fantastisk stemning i omklædningsrummet efter sejren. Jeg oplever altid stor åbenhed og positivitet, når jeg er sammen med Bo Spellerberg, Lars Christi-ansen, Michael V. Knudsen og alle de andre stjerner på håndboldslandsholdet. Derfor glæder jeg mig også til at følge det danske landshold på tætteste hold, når der i den kommende tid står EM i Serbien på programmet og efterfølgende eventuelt OL-kvalifikationen på hjemmebane – og forhåbentlig – OL i London.

 

Bratislava – 4. maj 2011

Det er på mange måder ulogisk, at Danmark igennem de seneste 9 år har været A-nation i ishockey. Mindre end 2.500 spillere under 18 år i 16 klubber er den spinkle basis for rekrutteringen til U18 og U20-landsholdet. Og hvert år bliver jeg overrasket over de unge danske ”hockey-drenge”, der for første gang spiller mod NHL-profiler fra Rusland, Canada, Sverige, Finland og Tjekkiet. Danmarks ”skæbnekamp” var denne gang mod Letland – og hvilken kamp af den store, sindige jyde – målmanden - Frederik Andersen. Frederik havde masser af feberredninger, da Danmark kom under et massivt pres og i den nervepirrende straffeslagskonkurrence lukkede han ”helt buret” og sikrede Danmark en plads i mellemrunden. Dagen efter kampen sludrede jeg lidt med Frederik og roste ham for en fantastisk præstation. Hans kommentar var rolig og ydmyg: ”Ja – det var ikke så ringe endda”. Frederik fortsætter de gode takter fra VM i Slovakiet, hvor han for sin nye klub – Västra Frölunda – i efteråret har opnået den højeste redningsprocent i hele den svenske Elitserie. Jeg glæder allerede til at følge Frederik og alle de andre ”hockey-drenge”, når de igen spiller A-VM i Stockholm i midten af maj måned.

 

Shanghai – 29. juli 2011

Årets største sportslige præstation for mig var VM-finalen i 100 meter crawl for kvinder, hvor Jeanette Ottesen ”ramte” det perfekte løb – vandt VM-guld – og hermed skabte én af de største overraskelser i dansk eliteidræts historie. Jeanette startede VM 2011 med en skuffende 11. plads i 100 meter butterfly – som hun ellers selv havde udpeget som favoritdistancen. Derfor var det også meget imponerende, at hun med en ukuelig fightervilje og coaching i verdensklasse af landstræner Paulus Wildeboer på så kort tid ”viskede tavlen helt ren” og henviste hendes konkurrenter fra Holland, GBR, Australien og USA til de sekundære placeringer. Dagen efter VM-guldet spiste jeg morgenmad på hotellet i Shanghai med en meget glad nykåret ”sprinterdronning”. Jeg spurgte hende, hvad hun nu så frem til og havde nok forventet en snak om OL 2012. Det var imidlertid slet ikke i fokus hos Jeanette, som kækt svarede: ”Det er klart mit bryllup om to uger – det bliver den største dag i mit liv - jeg glæder mig så meget”. VM 2011 i svømning blev et historisk VM for Danmark, både på grund af Jeanettes overraskende VM-guld, Lotte Friis to VM-medaljer og Danmarks OL-kvalifikation i to holdkapper. Nu er fokus rettet mod OL i London, hvor jeg glæder mig meget til at følge både alle de danske svømmere – og alle de øvrige danske OL-deltagere.

 

Jeg husker især sportsåret 2011 for håndboldherrernes åbenhed og positivitet, Frederiks ro og ydmyghed, Jeanettes vindermentalitet og fightervilje. Hver begivenhed viste på hver sin måde noget af det allerbedste hos de danske top-atleter – kvaliteter jeg mener er afgørende for at nå til tops.

 

Rigtigt godt nytår til Jeanette, Frederik og Bo - Jeres landsholdskammerater og alle andre danske sportsfolk. Tak for alle de gode sportslige og menneskelige oplevelser jeg har fået sammen med Jer i 2011.

 

Latest news

Træning i højderne
24. May 2013
article thumbnailThere are no translations available.  Onsdag den 22. maj tager VM-truppen på højdetræningslejr i Sierra Nevada, Spanien. Det var oprindeligt...

Blog

Who´s online?

We have 2 guests online